FREDAG DEN 1. JUNI

Thomas Helmig Sommertid i Søndermarken

THOMAS HELMIG

Thomas Helmig talte ikke bare til sine ældre fans, men fik også den yngre del af landet med sig ved 2017s sommerkoncerter. Især hans optrædener på Northside og Tinderbox efterlod anmeldere begejstrede og skabte uden tvivl en endnu større fanskare til den gode Helmig, der allerede er en af Danmarks højst beskattede sangere med hits som “Midnat i Europa” og “Stupid Man”.

Thomas Helmig spiller fredag den 1. juni kl. 21.30  

Mads Langer Sommertid i Søndermarken

MADS LANGER

Mads Langer er nok en af de mest populære sangere i Danmark lige nu. Han har givet os hits som “3 AM”, “Fact-Fiction”, “You’re Not Alone” og “Elephant”, har udgivet fem album, spillet over 400 koncerter i Danmark såvel som i udlandet, og så har han vundet intet mindre end otte GAFFA Awards, en Danish Music Award, Carl Prisen og en Zulu Award. Efter det sidste album ”Reckless Twin” skulle vi vente i halvandet år på nyt fra den kære Langer. Men nu er den her, ep’en “All the Time, Sometimes”. En ep, hvor Mads Langer graver dybere og synger om både kærlighed, melankoli og politik.

Mads Langer spiller fredag den 1. juni kl. 19.30

Sommertid i Søndermarken Medina

MEDINA

Medina modtog æresprisen til Danish Music Awards i 2016. Og det er der en grund til. Det er nemlig den folkekære popsangerinde, der kickstartede dansksproget popmusik, efter genren havde ligget i dvale siden 1980’erne. Med hits som “Ensom” og “Vi To” banede Medina vejen for nutidige, dansksprogede popsangere. Efter et sidespring til det engelske sprog er Medina tilbage med de to singler “Elsk Mig” og “Det Smukkeste”, som er forløbere for et album, der gerne skulle komme på gaden inden årsskiftet.

Medina spiller fredag den 1. juni kl. 17.30

Thøger Dixgaard sommertid i søndermarken

THØGER DIXGAARD

Thøger Dixgaard har de seneste år markeret sig som en del af toppen af den danske popscene med landeplager som ‘Blød Inden I’ og ‘Former’. I 2017 udgav Thøger Dixgaard singlen ‘Tø’ Mig Op’, der øjeblikkeligt røg i rotation på de danske radiostationer, og kort tid efter fulgte singlen, ‘CTRL-Z’. Begge numre understregede Thøger Dixgaards særlige evne til at skrue stærke popsange sammen, der både rummer store følelser og solidt musikalsk håndværk. Thøger Dixgaard har netop udgivet singlen, ‘Duer & Musik’, og mere ny musik er i vente til koncerten til Sommertid i Søndermarken. Thøger Dixgaard er nemlig klar med ny EP den 13. april. 

Thøger Dixgaard spiller fredag den 1. juni kl. 16.00

Lyt til den officielle Sommertid i Søndermarken Spotify playliste for fredag den 1. juni